Læsø-dokumentaren

I juli 2024 tog et hold IVÆRK All Stars af sted til Læsø.

 

Læsø kommune var den eneste kommune i Nordjylland, der ikke havde søgt IVÆRK-puljen for unge kulturskabere.

 

Hvorfor? Dét skulle undersøges, og svaret vil måske overraske jer. 

 

Glæd jer til et syret eventyr - med traktorfest, en bramfri borgmester, kunst og smukke, smukke Læsø.

Medvirkende: Lærke Winther Bregnhøj (dans), Mikkel Eskesen (musik) og Malte Houe 

 

Kamera: Anders Kvejborg

 

Produktion: Malte Houe og Anders Kvejborg

Kortfilm: Venter på Verdens Ende

Se den IVÆRK-støttede kortfilm Venter på Verdens Ende fra 2023.

 

Filmen er instrueret af Jonas Starbæk Christensen og lavet i samarbejde med Teater Massehysteri.

 

I hovedrollerne er Bolette Harritsø Winther og Oliver Bartholdy.

Resumé: To fremmede mennesker mødes på en bænk i en park. Liva og Karls vidt forskellige livssyn kommer i konflikt, når Liva fortæller, at verden ender om et øjeblik, og de to bruger deres måske sidste tid på at diskutere, hvad man egentlig bør bruge den til.

 

Følelser og livsfilosofier kommer i klemme i denne pludseligt tidspressede situation med spørgsmål som: Hvordan skal man lære hinanden at kende? Hvad vil det sige at være ægte? Og hvad vil dét overhovedet betyde, når man venter på verdens ende?