Colours of Being

Colours of Being er et nordisk kunstprojekt, der gennem workshops og interventioner ønsker at skubbe til den politiske dagsorden.

 

Projektet udforsker tre hovedemner: Køn, lighed og social bæredygtighed. Det sker i intense weekendsamlinger, hvor gruppen gennem workshops og et forløb med en professionel mentor arbejder med ét af de tre emner. Weekenden kulminerer i en performativ intervention.

 

Der er altid open calls, som har til formål at engagere lokale unge kunstnere. Colours of Being har besøgt Oslo, Göteborg, Vrå, Aalborg og Reykjavík.

Colours of Being x Ung Kult

To stærke projekter har slået sig sammen: Colours of Being og Ung Kult.

 

I de unges samarbejde vil de undersøge, hvad der sker, når fagligt stærke unge kunstnere går sammen med en organisatorisk stærk ungdomsorganisation. 

 

Det bliver til fire forskellige begivenheder i 2023-2024, som har til formål at understøtte kreativ skabertrang, handlekraft og ung kulturskabelse.

IVÆRK

IVÆRK var et projekt, der udsprang af Unges Møde Med Kunsten og løb i årene 2022-2024.

 

IVÆRK handlede om at understøtte ungeinitierede kunst- og kulturprojekter på tværs af kommunerne gennem aktiviteter, netværksmøder, camps, workshops og mere.

 

Selv om projektet er slut, er ungenetværket for unge kulturskabere stadig aktivt i Unges Møde Med Kunsten.