De unge og de upcoming
I et tomt butikslokale i det centrale Nykøbing Mors placeret lige mellem Børnenes Kulturmøde og Ung Kult Camp oppe ved hovedscenerne har Kulturmødets nye scene ’SceneRum’ fundet sin plads.
Scenen blev skabt i samarbejde med Limfjordsteatret og Unges Møde Med Kunsten. Her vil man inspirere og engagere de yngste unge, både som performere og som publikum.
Med et hovedfokus hos udskolingen har man dermed forsøgt at ramme en aldersgruppe, som ellers har været svær at repræsentere på Kulturmødet.
Programmet hos SceneRum var fyldt med alt fra filmvisning, debatter, poesi, jazzkoncerter, workshops, scenekunst og dans som lindyhop og swing og meget mere. Alt under fællesnævneren ’de unge’.
Her kunne unge vækstlagsperformere, kunstnere og det yngste ungepublikum udfolde sig og debattere, hvad netop fylder hos dem.
Ifølge Lærke Bregnhøj, den ene halvdel af danseduoen Joy of Swing, som afholdt workshops hos SceneRum, er muligheden for at deltage i Kulturmødet afgørende som ung kunstner:
"Det er ret væsentligt som ung kunstner at føle, at der er gjort plads til vækstlagskunst. Det giver mod til at fortsætte sit arbejde."
Med det er ikke kun selve pladsen på scenen, der er vigtig for de unge. Netværket, der opstår i forbindelse med at blive inviteret til et arrangement som Kulturmødet, spiller også en stor rolle. For en sådan invitation åbner døren til nye kontakter og muligheder.
På tværs af generationer og landegrænser
Fresh From The Press er en musikalsk projekt, hvor man arbejder med nye generationer af jazzkomponister. Fokus er at skabe nykomponerede musikalske værker ved at lære fra erfarne komponister og forbedre sit eget håndværk.
Her deltager unge musikere og komponister fra flere steder i verden, hvor man igennem Jazz9tus’ store netværk og samarbejder inviterede deltagerne fra blandt andet Spanien, Litauen og Norge, foruden hele Danmark.
Campen kulminerede med en showcase hos SceneRum torsdag aften, som ifølge Lukas Bysted, daglig leder af Jazz9tus, havde en afgørende rolle for campens deltagere ved at tilbyde en platform, hvor de deltagende musikere kunne præsentere deres nyskabte kompositioner til et publikum.
Projektet havde ikke et direkte mål om at sammensætte forskellige kulturelle baggrunde, men snarere om at understøtte en kreativ proces, hvor mangfoldighed og sårbarhed mødes gennem fælles læring og udforskning.
Diversiteten bliver dermed et biprodukt af den større vision, ligesom SceneRum skaber mangfoldighed ved at sætte fokus på hele spektret af vækstlagskunst.
En succes!
En ny scene i et ellers travlt program, som på Kulturmødet, kan have en svær opstart. Men SceneRum blev en succes. For ved at invitere unge til at stå på scenen, bliver et helt nyt publikum inviteret og interesseret i Kulturmødet. Med et nyt fokus og tema vakte SceneRum stor også interesse ved det øvrige publikum og blev en velbesøgt scene.
Og så kan vi vist ikke komme udenom vejret! For Kulturmødet 2024 var præget af vilde vejrforhold, som resulterede i at festivalpladsen fredag eftermiddag og aften midlertidigt blev lukket ned i flere timer… dog ikke SceneRum.
For her var den helt store fordel ikke blot placeringen, men i særdeles de fire murstensvægge som betød, at man ikke blot kunne afholde de planlagt programpunkter, men også byde spontane tiltag velkomne!
Blandt andet vendte Fresh from the Press tilbage med en ekstra koncert næste dag og teater- og danseforestillinger rykkede indenfor fra andre scener. Så selvom andre scener måtte aflyse blev SceneRums program fyldt til bristepunktet alle Kulturmødets dage.
SceneRum blev dermed en givende platform, hvor alt kunne ske med vækstlagskunsten som fokus. For de unge har så meget at byde på, at et helt program blev lagt og et levende og skabende rum blev skabt, hvor de unges egne stemmer, magien og fællesskabet blev et formidlet på en velbesøgt scene med mangfoldigheden både på scenen og hos publikum.
Det blev foruden også ifølge teaterdirektør for Limfjordsteatret, Gitta Malling, et vigtigt indspark for hele Kulturmødet:
”Jeg synes helt klart at det var en succes og et vigtigt indspark at få mangfoldigheden og de unge med”.
For ved at udvide repertoiret med en ny målgruppe og deres tematikker og problemstillinger arbejder man dermed arbejde videre på allerede debatterede emner og på den måde bliver Kulturmødet ikke en gentagelse af sig selv.
SceneRum blev derimod en vigtig stemme på Kulturmødet 2024 for en hel ny generation fremtidige af kunstnere.