Kulturkonference i Aarhus:

Fem unge i et rum fyldt med voksne

 

"Jeg har faktisk ikke lyst til at fortælle om UMTO, fordi inde ved siden af, i den Rå Hal, kan I opleve det."

 

Det blev Esben Aarup, projektleder i UMTOs (Unge Miljøernes Takeover) præsentation, under paneldebatten til Dansk Magisterforenings kulturkonference.

 

Esben endte med at fortælle lidt om UMTO alligevel, men pointen stod lysende klart: Unge skaber, og det gør de lige inde ved siden af. Ikke kun på Godsbanen i Aarhus, men også i dit lokalmiljø.

 

 

 

Jeg er taget til Dansk Magisterforenings kulturkonference i Aarhus, hvor overskriften lyder: "Hvordan engagerer man unge i kunst- og kultur?"

 

Cirka 50 var mødt op; bibliotekarer, kommunale medarbejdere og alt andet godt fra det offentlige - herunder mig selv. Jeg er ikke i tvivl om jeg var den yngste, og jeg er 29, hvis ikke det havde været for et par unge fra Solrød Ungdomsskole og de tre unge i dagens sidste paneldebat.

 

Det kan også virke lidt ved siden af målet, når der tales om unge, men der kun er fem unge i lokalet - og resten findes på playback video i en digital præsentation. Det kan umuligt være prisen på 850 kroner, der ikke lokker de unge...

Statistik og støvstråler: Unge er ikke fraværende – de er bare et andet sted

 

Dagen bød på bibliotekers tilbud til unge, målgruppesegmentering og statistik. Særligt statistikken var interessant - og var det især i forlængelse af, at det var Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut, som berettede om det.

 

Esben lægger en ironisk distance til tallene han fremlægger om målgruppers forbrug af kulturprodukter fordelt på alder, og siger: 

"Ja ... vi har mange forskellige bjælker her på grafen, som I nok
kan se, for så ser det ud til at vi ved noget."

 

En af de mest interessante ting, som Esben kom frem til, var faktisk at unge mellem 16 – 34 år er dem, der deltager til flest kulturelle arrangementer. Måske ikke museumsbesøg, men koncerter og standup.

 

 

 

Jeg fangede Esben bagefter præsentationen, hvor jeg spurgte
ham om unge rent faktisk er aktive i kulturen. 

 

Hertil svarede han: "Der er ét stort svar til det, Ja! De unge er
aktive i vores kulturliv. Åbn øjnene, åbn ørene, så skal I se hvor meget der sker. Det kan godt være de laver noget andet, end nogen der er ældre synes de skulle, men de gør det de selv bobler og brænder for i
kulturlivet."

 

Da jeg talte med Esben på tomandshånd, var det evident ud fra måden Esben taler om kultur som tværæstetisk samskabelse, at manden er smedet af sin tid som ung kulturaktør i Københavns undergrund.

 

Kultur er nemlig ikke bare et par briller, man tager på, men det er noget der kontinuerligt skabes i alle livets former og farver.

Fra forbrugere til nøglebærere: Når ansvar skaber ejerskab

 

Det er interessant at unges engagement i kunst og kultur var fokus for begivenheden, nu hvor nedlæggelsen af regionernes kulturstøtte og kulturaftaler for konsekvenser for netop dét i Nordjylland.

 

Dog ser jeg og UMMK det som vores vigtigste fokus. I morgens' kunst- og kulturliv bliver i højere grad skabt af unge – indtil den dag de selv er gamle.

 

At kunne give ansvaret videre blev også et emne under paneldebatten mellem Josephine Marquard, projektleder i Den Nye By Aarhus, Esben Aarup, projektleder i UMTO, og Malte Houe, stifter af og projektleder i Ung Kult.

 

Et spørgsmål fra publikum lød således: ”Hvis I kom til en ny by og havde et halvt år til at skabe noget for unge, hvad ville I så gøre?”

 

 

 

 

Josephine svarede med et projekt i Hjortshøj, hvor de placerede en container i en park i fem måneder til kunst- og kulturprojekter. Hun fortalte om, hvordan de unge bare manglede et sted at være og nogle
rammer at være i.

 

Endnu mere interessant var det, da hun kom ind på konceptet ’nøglebærer’. Ethvert mål for en kulturinstitution er at være socialt bæredygtig, og dette nås bl.a. ved at de unge engageres til selv at
tage ansvar. Dette kan gøres ved at give dem nøglerne til bygningerne, hvor kulturtilbuddene foregår. Lidt efter lidt, hvis Josephine mærkede at kunne stole på dem, fik de nøglerne til containeren.

 

Pludselig havde de unge fornemmelsen af at de kunne komme og gå som de ville. De var heller ikke længere almindelige kulturforbrugere, men i stedet løftet til nøglebærere. Esben Aarup og Malte nikkede genkendende til Josephines bemærkning, og Esben stemte i, for kernespørgsmålet lyder således: Hvad vil mennesket, og hvordan sætter man rammerne for det?

Kulturen pulserer, hvis vi tør løsne grebet

 

Esbens Aarups ord i starten af artiklen ender som så ofte med at blive profetiske for mit virke som
kulturundersøgende.

 

Jeg står senere samme dag i den Rå Hal, og betragter unge samarbejde på en scene under en støvmættet solstråle.

 

Jeg når lige at fange en af mine unge kunst- og kulturkolleger, Sigge fra København, der suser rundt på UMTOs forlængelse af SPOT-festival.

 

 

 

"Tænk at møde så mange spændende mennesker, jeg kan slet ikke forstå det," siger Sigge og imiterer en eksplosion med hånden tæt på hovedet.

 

Mindblown.

 

Det er sådan engagement føles - også hos unge. Det er præcis sådan det føles at være med i et sundt og lærerigt fællesskab.

 

Det både griber og rusker i én. Det eksploderer og pulserer, og hvis man sætter rammerne for det, sprænger det vante forestillinger om "sådan har det altid været" og skaber muligheden for "sådan kan vi få det".