Puljen Kulturstarteren

Kulturstarteren er vores pulje, hvor du kan søge op til 10.000 kr.

Du får svar inden får en måned, og det er unge mennesker, der er med til at vurdere din ansøgning.

Kulturstarteren er også for dig, der ikke har prøvet at lave projekter før.

OBS: Sidste frist for at søge puljen i 2024 er d. 10. december.

Du kan søge, hvis:

  • Du er mellem 14-25 år
  • Du er bosat i en af de 11 nordjyske kommuner
  • Projektet afholdes indenfor de næste 6 måneder
  • Dit projekt inddrager andre unge
  • Projektet relaterer sig til kunst - forstået i den bredest mulige forstand
  • Du har en god idé, men ikke har prøvet at søge penge før

 

SØG KULTURSTARTEREN

Hvad støtter vi ikke? 

  • Driftsudgifter (fx husleje, løn og administration - dog er honorarer og tariffer OK)
  • Projekter af partipolitiske, religiøse eller diskriminerende karakter
  • Private projekter, som kun kommer ansøger til gode
  • Musikudgivelser, bogudgivelser og andre produktionsprojekter, der kun involverer ansøgeren
  • Projekter som er afholdt forinden
  • Projekter gennem uddannelsesinstitutioner, fx semesterprojekter og eksaminer
  • Køb af udstyr. Du kan dog godt søge om midler til leje af udstyr

Søg en mentor

  • Du kan få op til 10 timers mentorhjælp til dit projekt
  • Løn til mentorer betaler vi, så det er helt adskilt fra det beløb, du søger i din Kulturstarter-ansøgning
  • Taksten til mentorer er 350,- kr/timen, udbetalt som honorar efter projektet afsluttes

 

En mentor er en sparringspartner, som kan give fagligt input og rådgivning. Du kan løbende udveksle tanker med dem - også hvis projektet ikke går som planlagt. De er der 100% for at hjælpe dig og booste projektet. 

 

Du kan enten selv forespørge på en mentor fra vores kunstnerkatalog, eller du kan skrive i din ansøgning, at du ønsker hjælp til at vælge den rette mentor. 

Lydkunstner Morten Poulsen om at bruge en mentor:  

”Jeg har selv haft fornøjelsen af at have mentor, som jeg benyttede til at få indspark til mine idéer og til evaluering af min kunstneriske praksis.

Forløbet med mentoren gjorde, at jeg fik tiltro til mit eget potentiale, og var lige præcis dét skub fremad som jeg behøvede.”

 

Det er unge, der læser din ansøgning

Når du har sendt din ansøgning af sted til Kulturstarteren, ryger den i indbakken hos både vores projektleder Marie Louise og til De Fantastiske Fem.

 

De Fantastiske Fem består af fem unge mennesker, som brænder for kultur og kreative fællesskaber på hver deres måde. De rådgiver og hjælper os med at vurdere alle de ansøgninger, vi modtager, hvilket er med til at sikre et ungt perspektiv, når der skal uddeles penge fra UMMK. 

Gode råd til din næste ansøgning

Hvad kigger De Fantastiske Fem efter, når de læser Kulturstarter-ansøgninger? Jo, de stiller blandt andet følgende fem spørgsmål:

 

  • Kan man mærke, I brænder for det? Passion og ambition er noget, der for alvor giver en ansøgning vinger.

 

  • Er det et åbent arrangement? Er det tilgængeligt for alle interesserede, og har det potentiale til at nå langt ud?

  • Har projektet kunstnerisk værdi eller en stærk idé? Kan projektet give publikum noget med sig? 

  • Har I et realistisk budget og plan? Det er fedt at mærke, at der er sammenhæng mellem idé og udførelse, og I har tænkt på kommunikation, forplejning, rekruttering og det praktiske. 

Beskriv jeres projekt grundigt

 

"Komma og sprog er ikke afgørende! Men det er dejligt med en ansøgning, der er arbejdet igennem, og som beskriver projektet på mere end 5 linjer.

 

Det gør det nemmere at forstå projektets formål - og man kan bedre mærke jer der står bag, og hvad I vil."

- Mia Carlsen

Brug UMMK til at udvikle ansøgningen

 

"I skal ikke være bange for at tage fat i UMMK. De elsker, når I ringer, og de vil gerne have mest mulig dialog med jer, der skaber tingene.

 

Det kan være om alt fra PR og budget til, hvordan man helt konkret skriver en god ansøgning. Og det påvirker ikke vurderingen af jeres ansøgning. Så ring." 

- Oliver Bartholdy

SØG KULTURSTARTEREN

 

Er du klar til at søge? Har du ringet til os med de spørgsmål, du måtte have? UMMK og De Fantastiske Fem glæder sig til at læse din ansøgning!

 

ANSØG HER 

Ræk ud til os!

 

Husk, du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, inden du ansøger. Det vil ikke påvirke vores vurdering af din ansøgning. 

 

Faktisk ville vi ønske, at flere kontaktede os, inden de søgte. Vi vil gerne hjælpe med at gøre din ansøgning så god som muligt.

 

Tlf. 24 80 57 38

mqxi@vesthimmerland.dk

Spørgsmål om Kulturstarteren?