UMMK-ordningen

Find en ung kulturaktør i ungenetværket

 

Brug ungenetværket, hvis I mangler en ung fotograf til at forevige jeres koncert eller en ung skuespiller til at spille i jeres film. I kan få støtte til honorar og transport gennem UMMK-ordningen:

 

  • Den unge kulturaktørs aflønning er 130 kr. i timen + et startbeløb på 1000 kr. 

  • UMMK støtter med 60% af aflønning og startbeløb samt hele transporten.

 

  • Projekter/opgaver skal have en varighed på min. 10 timer og max 40 timer.

  • Den unge kulturaktør skal være - eller blive - en del af vores ungenetværk. Alle kan oprette sig.

 

Læs alle detaljerne nedenfor. 

Husk at ansøge mindst 4 uger inden projektets start.

Find en professionel kunstner i kunstnerkataloget

 

Brug kunstnerkataloget, hvis I mangler en professionel kunstner til et projekt eller forløb. I kan få støtte til honorar og transport gennem UMMK-ordningen:

 

  • Kunstnerens aflønning er 350 kr. i timen + et startbeløb på 2500 kr. 

  • UMMK støtter med 60% af aflønning og startbeløb samt hele transporten.

 

  • Projekter/opgaver skal have en varighed på min. 10 timer og max 40 timer.

 

  • Kunstneren skal være - eller blive - en del af vores kunstnerkatalog. Det er for kunstnere, som har en kunstfaglig uddannelse eller kunstnerisk virke på professionelt plan. 

Hvordan gør man?

  • Ansøger skal først finde en kunstner eller ung kulturaktør til deres projekt/forløb.

     

    Kunstnere skal være oprettet i vores kunstnerkatalog, og unge kulturaktører skal være oprettet i vores ungenetværk, før man kan få støtte til at arbejde med dem. 

     

    Ansøger skal selv kontakte kunstneren/kulturaktøren - deres kontaktinfo står på deres profilside.

     

    Sammen taler I om datoer, indhold og forventninger til et godt samarbejde.

    Er I et match, laver I en aftale, hvorefter I sender en ansøgning til os.

  • Når institution og kunstner/kulturaktør har lavet en aftale, kan I ansøge UMMK om støtte.

     

    Hvis projektet godkendes, modtager både kunstner/kulturaktør og institution en kontrakt fra UMMK inden for 3 uger. Vi giver ligeledes afslag inden for 3 uger.

     

    Husk, at I altid skal søge senest 4 uger inden projektets start.

  • UMMK er en refusionsordning, hvilket betyder, at I som institution selv aftaler og afregner med kunstneren/kulturaktøren, og I derefter får dele af det refunderet. 

     

    Efter jeres forløb eller projekt er gennemført, afregner I derfor selv med kunstneren ved, at kunstneren sender en faktura til jer, som I betaler.

     

    Dernæst skal I sende os en evaluering, som laves her på hjemmesiden. Når vi har modtaget den, modtager I refusion. Alt dette står også på kontrakten.

     

    Læs videre længere nede på siden her for at finde detaljer om honorar, transport m.m.

Mutation Week, foto af Claire Chevalley

Hvad koster det?

    • Projektet skal have en varighed på min. 10 og max 40 timer.

    • Timerne tælles som de timer, kunstneren er ude på skolen - eller den unge kulturaktør deltager i et event. Hvis kunstneren starter undervisning kl. 8 og er færdig kl. 13, tæller det for 5 timer.

    • Kunstnerens aflønning er 350 kr. i timen + et startbeløb på 2500 kr. Startbeløbet er tiltænkt forberedelsesmøder og evaluering. 

      En ung kulturaktør fra ungenetværket får 130 kr. i timen + startbeløb på 1000 kr.

    • Ansøger får 60% af honorar og startbeløb refunderet, uanset om der er tale om en professionel kunstner eller ung kulturaktør.
  • Vi betaler kunstnerens transport ved at yde befordringsgodtgørelse på 2 kr. per kørt kilometer.

     

    Kunstneren kan også vælge at bruge sin selvangivelse, hvor man med den høje kørselstakst ofte kan få større befordringsgodtgørelse end fra os  - i så fald skal man bare opgive 0 km. til UMMK. 

     

    Bor kunstneren eller kulturaktøren længere væk, forventes det at vedkommende har mulighed for bolig i Nordjylland i projektperioden.

     

    Vi refunderer efter aftale én gangs transport til/fra Nordjylland.

  • Vi er en refusionsordning. Det betyder, at institutionen i første omgang selv skal udbetale honorar inkl. startgebyr samt befordringsgodtgørelse til kunstneren.

     

    Aflønning af kunstner/kulturaktør skal ske senest 4 uger efter projektets afslutning.

     

    Når der er lavet evaluering af projektet på vores hjemmeside, udbetaler vi refusionen til ansøger. 

  • Aftalen kan i princippet ikke opsiges - kun efter aftale med UMMK. 

     

    UMMK kan opsige aftalen, hvis vi konstaterer, at aftalen ikke anvendes i overensstemmelse med formålet for UMMK.

     

    Bliver projektet flyttet eller aflyst, skal I give besked til os. Vi yder kun økonomisk støtte til projekter, der gennemføres.

Hvad hvis projektet bliver aflyst?

Det kan ske, at et projekt bliver enten aflyst eller flyttet. I så fald skal I give besked til UMMK. Hvis projektet helt aflyses, kan vi ikke udbetale refusion, da vi kun støtter projekter, som gennemføres.

 

Jeres projekt kan blive inspiration

Beskrivelsen af projektet, som I laver i ansøgningen, kan muligvis komme til at optræde på vores inspirationsside sammen med de billeder og evt. video, som I sender ind sammen med evalueringen. 

Overvej gerne, når I ansøger:

Hvilke tanker gør I jer i forbindelse med børnenes møde med kunstneren?

 

Hvilke idéer og tanker ligger til grund for jeres ansøgning?


Hvilke elementer forventer, I kunstneren kan tilføre jer og de børn, som skal medvirke?

 

Er der et tema, en fortælling, en inspirationskilde, fysiske rammer, der spiller væsentligt ind eller forventninger til et produkt?