Rikke Ehlers Nilsson

  • Unge 15+

Kunstner uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Jeg er interesseret i popkulturelle fænomener og arbejder med tekstil, grafik og fotografi.

Læs mere

Hvem er jeg?

Jeg bor og arbejder i Aalborg. Jeg er uddannet med en Master of Fine Art fra Det Fynske Kunstakademi i Odense og Sandberg Instituut (Gerrit Rietveld Academie) i Amsterdam. Siden min afgang har jeg arbejdet som kunstner, udstillet og lavet projekter i flere lande blandt andet England, Kina, Rumænien og Belgien, hvilke gør at jeg har en god erfaring med at formidle kunst i en bred kulturel kontekst. I min kunstneriske praksis arbejder jeg med en konceptuel tilgang til at lave kunst, hvor jeg gennem research baserede undersøgelser af bla. visualitet, identitet og iscenesættelse approprierer fænomener inden for samtidens populærkultur for at skabe en kritisk ramme for mine værker. Jeg benytter flere forskelligartede materialer, men da jeg interesserer mig for at arbejde med billedet i et udvidet felt, har jeg et særlig fokus på hvordan man kan implementere fotografiet og teorien derom i kunstværket. Jeg arbejder også med tegning, grafisk design og tekstil. I forlængelse af min kunstneriske praksis er jeg med til at drive udstillingsstedet c4 projects på Vesterbro i København og den Aalborg baserede udstillingsplatform f.eks. sammen med kunstneren Scott William Raby. Jeg har atelier ved Nordjyllands Kunstnerværksted i Nordkraft, dertil er jeg medlem af Akademiraadet, UKK og BKF.

Strandgade 6, 3 tv
9400 Nørresundby

Hvad kan jeg tilbyde

Jeg kan tilbyde korte eller længerevarende workshopforløb til unge der på forskellig vis tager udgangspunkt i fotografiet som materiale og undersøger hvordan man kan skabe fotografiske øjeblikke uden et kamera. I undervisningen vil vi arbejde med det post-moderne fotografi, gennem afprøvningen af forskellige fotografiske teknikker, der giver den studerende mulighed for at undersøge mediets helt unikke kunstneriske formudtryk. Jeg håber på at vi i fællesskab kan formulere undervisningsforløbet så det kan tage afsæt i den enkelte situations karakter og muligheder. Jeg kan derudover tilbyde individuelle eller kollektive mentorforløb for unge kunstnere der går med tanker om at lave egne projekter. Det kan være alt fra hvordan man kan implementere kritiske og eksperimentelle kunstneriske strategier i ens praksis, formuleringen af udstillingskoncepter, opstarte udstillingsplatforme eller andre udstillingsformer, skabe et kunstnerisk netværk og hjælp til ansøgninger, hvis man ønsker at søge ind på et kunstakademi i Danmark eller i udlandet mfl., man er også meget velkommen til at tage kontakt omkring et praktikforløb.