Alberte Husted Echers

  • Unge 15+

Jeg hedder Alberte og har de sidste 7 år arbejdet med collagekunst. Jeg arbejder med håndudskårne/analoge collager, og holder også workshops

Læs mere

Hvem er jeg?

Mine collager bliver skabt af billeder fra gamle bøger, som jeg skærer ud i hånden. Der findes en kæmpe mængde af gamle illustrerede opslagsværker rundt omkring i genbrugsbutikkerne, og det er som oftest nogen af de bøger, de har svært ved at få solgt. Opslagsværker bliver ikke benyttet i samme grad, som de gjorde, før man kunne Google sig til alt, og ender derfor oftest med at blive destrueret. I de her bøger findes der dog en enorm mængde af smukke illustrationer, fotografier eller andet billedmateriale, som både kan være tidsløse, eller afspejle den givne tid som bogen er skrevet i, eller handler om. Det er disse billeder og illustrationer, der udgør det materiale, som collagerne tager udgangspunkt i. Det sjove ved at arbejde med denne kunstform er, at værkernes udseende i sidste ende afhænger af, hvilket billedmateriale jeg kan opstøve, og heraf sammensætte. Jeg synes collagemediet er enormt meditativt at arbejde i, og jeg bruger selv denne praksis til at øve mig i fordybelse, give rum til ro og samtidig arbejde med kreativitet og kunstnerisk udfoldelse.

Sølvgade 121
9700 Brønderslev

Hvad kan jeg tilbyde

Jeg kan tilbyde unge et kreativt frirum, hvor de kan få lov at udtrykke sig grafisk uden nogen forudgående evner. Jeg afholder workshops, hvori man får en introduktion til teknikker og gode tips til at skabe flotte collager. Samtidig er collageworkshops fantastiske værktøjer til fordybelse, gode samtaler og kreativ idéudveksling. Workshops kan afholdes enkeltvis eller som forløb alt efter behov og ønsker.

Projektbilleder

  • BGK-workshop 2020
  • Performance med live-collage 2019
  • Collage 2024
  • Førstepræmie til Nordjylland Brænder for Bæredygtighed 2024