Liv Lundholm Pedersen
Filmskaber med stort F - glæder sig til at undervise dejlige børn og unge i at lave film.
Læs mereHvem er jeg?
Jeg er filmmskaber med stort F, med erfaring indenfor produktion, manuskriptskrivning, idéudvikling, instruktion, optagelser og redigering. Jeg har haft min egen virksomhed siden 2012, hvor jeg bl.a. har produceret kort- og dokumentarfilm, taget billedet og produceret reklame- og informationsfilm. Fra 2015-2019 var jeg elev på Filmmaskinen, hvor jeg fik en masse fagligt viden omkring filmproduktion, som jeg har brugt på profesionelle TV- og reklameproduktioner igennem de sidste 6 år. De sidste 5 år har jeg også undervist for Filmmaskinen, hvor vi har udviklet forskellige forløb for målgruppen 7.-10. klasse, og her er min passion for at lære børn og unge omkring især idéudvikling og skabelsen af film opstået. Ved siden af mit arbejde som freelancer, har jeg en bachelor i Natur- og Kulturformidling fra 2022, hvor jeg skrev bachelor i hvordan filmskabelse kan forbedre mental sundhed og trivsel hos børn og unge, specifikt ude i folkeskoleskoler fra 2.-9. klasse. Jeg har et hjerte der banker for kultur og sundhed, og glæder mig altid til nye spændende opgaver, hvor film kan bruges i trivselssammenhænge hos dejlige børn og unge. Jeg er derudover vært på podcasten "Kultur Med Mening", og har også erfaring i podcastudvikling og optagelse.
Hvad kan jeg tilbyde
Jeg kan tilbyde et forløb omkring film, som kan passe under de rammer, der er behov for. Forløbet kan både omhandle fiktionskortfilm og dokumentarfilm, og kan vare en enkelt dag eller flere. Et eksempel på en undervisningsdag kan være: Vi vil sammen se film, og i fællesskab derefter idéudvikle på film, som de unge finder interessante og relevante for netop deres målgruppe. Derefter vil de i grupper skulle skrive manuskript, som de vil blive introducere til, og så skal de ud og optage kortfilm, hvor der både er mulighed for, at man kan være foran og bagved kameraet. Til sidst klipper de filmene sammen og vi ser dem i fællesskab. De unge får altså mulighed for at være en del af processen hele vejen igennem, samt skabe noget som er nærværende og meningsgivende for dem. Forhåbentlig får de en anderledes undervisning, som kan vække deres kreative lyst og give dem mod på at sætte ord på nogle emner, som rører sig i dem. Jeg er meget åben for andre projekter og former for undervisning, alt efter hvad der er behov for i den enkelte situation. Bl.a. har jeg også lavet stopmotion med en 3. klasse - det var også helt fantastisk sjovt!