Lars Dyrendom

  • Dagtilbud
  • Grundskole
  • Unge 15+

Jeg arbejder fotografisk med udgangspunkt i børnekonventionen. Eleven vil opleve, at en demokratisk samtale findes i mange former.

Læs mere

Hvem er jeg?

Hvis I arbejder med mig, vil I møde en person med stort engagement og energi. Én, der brænder for, at formidling og oplevelse er i fokus for eleverne. Jeg tror på, at vores måde at se på bygger på en tradition, hvor tiden flyder sammen med grundlæggende naturviden, og hvor samfundsudviklingen kan blive en fysisk og konkret oplevelse gennem fotografiet. De seneste ti år har jeg arbejdet med mange forskellige kunstprojekter, som har udgangspunkt i det fotografiske medie. Det er ikke nødvendigvis et kamera, men den måde kameraet har lært os at forstå verden omkring os. Jeg har bl.a. skrevet fire bøger sammen med børnehavebørn i en fælles proces, hvor den spontane ytring er i centrum og driver en narrativ fortælling. Jeg har arbejdet med alle aldersgrupper, fra børnehave til gymnasieelever, både med en intellektuel tilgang til billede- og billed-seende, såvel som en legende tilgang til det fotografiske materiale. Jeres geografiske placering i Nordjylland er ikke relevant, da jeg er flexibel og gerne kommer til jer for at arbejde med længere forløb og gennem flere besøg. Udover at arbejde med børn, arbejder jeg som sagt som billedkunstner med det fotografiske medie. Gennem mit arbejde som billedkunstner har jeg et udstillings-CV over det meste af Europa, fra Cypern til Island og fra Georgien til Spanien. Ofte behøver vi at være to personer, når vi arbejder med eleverne, og her arbejder jeg ofte med min svenske kollega Elias Bjørn, som er uddannet på Bergens kunstskole. Elias har udviklet sine egne tilgange til at arbejde med børn og fotografi, med brug af alt fra cyanotypi til AI.

Svanebacksgatan 12
41452 Göteborg

Hvad kan jeg tilbyde

At arbejde med mig er at dykke ned i fotografiet, både gennem kameraet og gennem analyse og tolkning af billeder. Jeg sætter stor ære i at formidle, hvordan fotografiets historie er knyttet sammen med nutiden og afspejler den historiske udvikling. For mig kan det opnås gennem både praktiske workshops og en teoretisk tilgang. Fotografiet har siden midten af 1850'erne spillet en central rolle i både konflikter og teknologiske udviklinger. Fotografiet var med, da Jylland blev omgjort fra hede til landbrugsland. Den danske fotograf Jakob A Riis’ billeder blev en af hovedargumenterne for at ændre New Yorks byplanlægning omkring år 1900. Det svenske Hasselblad-kamera var med Armstong på Månen, og Huber-teleskopet giver os viden om universets oprindelse. Fotografier er til og med en af de vigtigste trænings-komponenter for AI. Eksemplerne er talløse. I er også velkommen til at kontakte mig med jeres egen ide så vi kan lave et unikt forløb til jeres elever.