Hvem er jeg?
Som barn og ung var jeg sportsdanser på eliteplan, hvor jeg har deltaget i mange nationale, samt internationale konkurrencer, herunder Regionsmesterskaber, Danmarksmesterskaber og Copenhagen Open. I min tidlige voksentilværelse, sneg der sig rigtig mange ekstra kilo på kroppen og jeg levede med svær overvægt i mange år frem. For knap 4 år siden, lagde jeg min livsstil om, og tabte 45 kilo. Jeg besluttede, at jeg gerne ville bidrage med mine erfaringer, hvorfor jeg læste til kostvejleder. Samtidig valgte jeg at tage dansen tilbage i min tilværelse, hvorfor jeg uddannede mig til både zumbainstruktør og crossdanceinstruktør. Jeg har sidenhen undervist i forskellige fitnesscentre og gymnastikforeninger. Idag har jeg mit eget dansestudie i Hjallerup, hvor jeg både har holdundervisning indenfor fitnessdans, børnedans og pardans. Derudover har jeg også arrangementer med firmaer, hvor jeg bl.a. underviser i fitnessdans, men også forløb omkring hvordan man kan implementere bevægelse i dagligdagen, samt skabe fokus på sund kost. Derudover har jeg haft forløb i idræt på skoler, i modulet dans og udtryk.
Hvad kan jeg tilbyde
Jeg tilbyder forløb, hvor der skabes fokus på trivsel og glæde gennem dans, udtryk og bevægelse, samt sund kost i dagligdagen. Jeg introducerer de unge for hvordan vores mad påvirker både vores krop, samt mentale overskud, samt hvordan der kan skabes en sund og naturlig balance i vores madvaner. Den mad vi spiser og vores forhold til mad, har stor indvirkning på hvordan vores krop og hjerne kan præstere, når vi bl.a. skal danse, og bevæge os med høj intensitet. Gennem dans og bevægelse, mærker vi os selv og det bidrager til en selvforståelse, at vi bl.a. arbejder med forskellige udtryk i dans. Jeg vil introducerer de unge til forskellige dansestile, herunder bl.a. sportsdans som standard- og latinamerikanske danse. I standarddanse er der øget fokus på holdning, og i latinamerikanske danse er der øget fokus på bevægelse og koordination af vores krop.