Ida Hørlyck
Professionel, freelance-blæksprutte i formidling, performance, dans, kreativ projektledelse, koreografi, art direction og kuratering.
Læs mereHvem er jeg?
Mit navn er Ida Hørlyck, og jeg er professionelt uddannet danser i Europa og mellemøsten. Jeg arbejder freelance som koreograf og performer/danser, og har arbejdet med mange koreografer, kunstnere og venues i særligt Tyskland og Danmark. Men egentlig har jeg rigtig mange forskellige og kreative "kasketter" - og jeg elsker at eksekvere og være en puppet master for projekter. Jeg er blandt andet musik-artisten iomfro's art director og performer - dette betyder at jeg er inde over alt hvad der er hendes visuelle univers og indentitet. Jeg står også bag alle iomfros musikvideoer (både bag skærmen i form af konceptualisering, instruktion og klip men også foran skærmen som performer.) Ofte skaber vi også alternative performances og koncerter sammen. I 2023 færdiggjorde jeg Kunstpionererne - et læringsforløb i Aalborg, som gav mig en yderligere professionalisering i kuratoriske praksisser, formidling af samtidskunst og kreativ projektledelse. Jeg har en stor erfaring i at undervise og facilitere workshops til alle tænkelige aldersgrupper og niveauer - særligt i dans, performance og bevægelse. Sidst men ikke mindst er jeg en del af kurator-og formidlingsgruppen KAELLINGSTENEN. Vi arbejder i krydsfeltet mellem naturobjekter, kulturobjekter, nye tendenser og medier. Vores interesse for at skabe kunstoplevelser og udstillinger ligger i at bringe noget glemt eller tabt til orde, på tværs af tid og rum, og på den måde skabe nye fortællinger og nye virkeligheder. Jeg har en holistisk tilgang til min praksis og professionelle værktøjskasse - hvor jeg drysser nærvær, tilgængelighed, finesse, humor og fierceness på toppen! Kontakt mig endelig, hvis du kan se et match i mig og i dit projekt!
Hvad kan jeg tilbyde
Jeg har en stor erfaring med at arbejde med unge mennesker - om det er undervisning i kropsligt og kunstnerisk udtryk, dans eller performance. Eller om det er at skabe formidlende oplevelser til dem, eller sammen med dem.