Hanne Skjold Knudsen

  • Dagtilbud
  • Grundskole
  • Unge 15+

Jeg er uddannet billedkunstner. Mit mål er som udgangspunkt at nære den skabende proces, og ad den vej åbne verden.

Læs mere

Hvem er jeg?

Mit navn er Hanne Skjold Knudsen. Jeg er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademis fagskole. Ved siden af min kunstneriske praksis er jeg ansat som kunstformidler på Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg samt i Kulturskolen i Vesthimmerlands Kommune. Jeg har bred erfaring med forløb målrettet både BØRN, UNGE, VOKSNE OG PERSONER MED UDVIKLINGSHÆMNING, da jeg har arbejdet som efterskolelærer gennem mange år og en kortere tid med mennesker med udviklingshæmning. Mit mål er som udgangspunkt at NÆRE DEN SKABENDE PROCES. For mig er det afgørende, at denne proces for deltagerne indeholder en oplevelse af, at de får en større kunnen, men i lige så høj grad at de oplever, at den skabende proces indeholder glæde og resultater på flere planer. Samtidig er det vigtigt, at den enkeltes færdige arbejde til slut både “snakker sammen” med dem selv, de andres arbejder og verden omkring. At der skabes en HELHED, som når ud over ens eget arbejde og dermed er med til at ÅBNE VERDEN. Rejsen fra idé over handling og proces til det færdige resultat er fuld af spændende veje, vildveje og muligheder. Der er et stort virkefelt samt en stor grad af kreativt liv i denne rejse. I min egen praksis arbejder jeg bredt i udtrykket, men med et smalt fokus på temaer som forbundethed, den indre og ydre natur, tid og tab. Det betyder i praksis, at jeg arbejder med maleri, grafik og installation, tekstil og skulpturelt. Og hvordan kan I så bruge mig? Som udgangspunkt er der tre indgange: 1 - Jeg har nogle grundforløb, som vi på et møde målretter jeres ønsker og behov. 2 - I kommer med nogle ønsker og idéer, og jeg strikker et forløb sammen, som vi så mødes om og retter til efter jeres behov. 3 - Vi starter helt fra scratch og brainstormer på et møde sammen ud fra de idéer og ønsker I har.

Risgårdevej 46
9640 Risgårde

Hvad kan jeg tilbyde

Jeg er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademis fagskole. Ved siden af min kunstneriske praksis er jeg ansat som kunstformidler på Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg samt i Kulturskolen i Vesthimmerlands Kommune. I min egen praksis arbejder jeg bredt i udtrykket, men med et smalt fokus på temaer som forbundethed, den indre og ydre natur, tid og tab. Det betyder i praksis, at jeg arbejder med maleri, grafik og installation, tekstil og skulpturelt. Du kan bruge mig: 1 - Hvis du har brug for sparring i den kunstneriske proces. 2 - Hvis du har brug for samtale/sparring i forhold til, hvad det at arbejde kunstnerisk, påvirker dig.

Projektbilleder

  • Procesfoto, foto Therese Vadum
  • Measuring the Unknown - en dragt i evig proces med sin omverden
  • Samarbejde om udsmykningsprojekt