Elias Björn

  • Dagtilbud
  • Grundskole
  • Unge 15+

Jeg kan få jeres klassekammerater til at gå rundt i loftet og udendørs på en og samme tid, dette er ikke magi, men fotografi.

Læs mere

Hvem er jeg?

Når I arbejder med mig, får I en norsk-uddannet svensker på flydende skånsk, som ofte arbejder sammen med en dansk som taler dårligt svensk. Jeg byder på sprogforvirringer og lover, at det bliver sjovt. Fotografi er en proces, hvor vi ofte starter et sted, og nysgerrigheden bestemmer, hvor vi slutter. Mine erfaringer er, at fotografiet har en utrolig evne til at inkludere næsten alle i processen, fordi vi alle kan relatere til den. Jeg har arbejdet med elever fra børnehaven til gymnasiet og har et stort repertoire af workshops og metoder, som vi kan tage udgangspunkt i, når jeg besøger jeres skole. Vi kommer i fællesskab til at lave et unikt forløb til og med jer og jeres elever. Vi kan arbejde med alt fra 1800-tallets teknikker, til fake news med AI i et fiktivt nyhedsindslag. Jeg kommer altid med min kollega Lars Dyrendom (danskeren, som taler dårligt svensk), både så vi bedre kan gøre mindre grupper og nå alle eleverne, men også af sikkerhedsgrunde, da vi ofte arbejder med fotokemi, hvor børnene skal være under opsigt.

Hålekärrsgatan 8B
41466 Göteborg

Hvad kan jeg tilbyde

At arbejde med mig er en tydelig, simpel og sjov proces for alle involverede. Jeg har udviklet flere workshops som tager udgangspunkt i billedet, og vores forhold til fotografier. Vi kan bl.a. arbejde med AI og falske nyheder, hvor vi skriver manus, skaber billeder og iscenesætter dem i vores eget nyhedsstudie. Eller vi kan arbejde med fotojournalisme, eller med portræt og iscenesættelse af fotografi i et fotostudie. Og meget, meget mere. I er velkommen til at kontakte mig med jeres idéer, så vi kan udvikle et forløb med jer.

Projektbilleder

  • Cyanotypie
  •  pinhole-kamera
  • Camera Obscura