Er kæmpe musikentusiast, der ikke kan holde fingrene fra at skrive og spille musik. Og så elsker jeg at male og danse, bærer rundt på et lidt all-around kunstnerhjerte. I sommer blev jeg student på Dronninglund Gymnasium på den kunstneriske linje med musik som hovedfag. Deruodver er jeg med i duoen, SIRO, som i maj 2018 udkom med vores første EP på samtlige musiktjenester. Vi laver elektronisk popmusik, der gør sig meget i vokalarbejde og klipning. Link til vores facebookside står til højre, hvis du har lyst til at følge med!
Jeg spiller klaver, guitar, ukulele m.m., men har sangen som hovedinstrument. Foruden vokalarbejde med egne sange, laver jeg også 4-6 stemmige korarrangementer. De sidste 3 år har jeg deltaget i den årlige musical på mit gymnasium - både som sanger, kor, musiker og danser, og kan virkelig godt lide musicalgenren! Jeg synes også, at det kunne være vildt spændende at forsøge sig med skuespil. Derudover har jeg stor fokus på at få en bestemt symbolik ud af mine malerier/tegninger, da jeg elsker denne anden måde at udtrykke sig på kunstnerisk. Og så danser jeg Lindy Hop, den originale pardans i swing fra 1920'erne - 30'erne. Det kan klart anbefales!
Danne nyt netværk af folk der brænder for det kunstneriske som jeg selv! Næste år tager jeg sabbatår, rejser ud et stykke tid, og så skal der laves meget mere musik med SIRO, og optrædes en masse med selvsamme. Min helt store drøm er at leve af det, og forsøge at lave musik, som ikke bærer for meget på det kommercielle. For mig er grundideén med musikken, at kunne viderebringe egne føleser og handlinger, som folk selv kan fortolke på ud fra eget liv. Det giver noget helt specielt! Hvis der kommer spændende kunstneriske begivenheder og udfordringer, er jeg maks klar!