Mit navn er Nicolaj, jeg er 26 år og jeg studerer pt. Multimediedesign på UCN i Aalborg, men jeg kommer originalt fra Sjælland. Jeg er en kreativ og initiativrig person, der brænder for kommunikation og video og kan lave lidt af det hele og frisk på at lære alt det andet. Jeg har siden 2018 været elev hos FilmMaskinen hvor jeg har beskæftiget mig med at instruere, skrive, filme og lavet lydmix til flere af deres produktioner.
Jeg kan tilbyde hjælp og arbejdskraft indenfor en lang række områder. Jeg programmerede min første hjemmeside for 10 år siden og design og foto fulgte helt automatisk efter på dette. Da jeg begyndte at lave hjemmesider, fik jeg helt naturligt brug for at designe forskelligt indhold til dem, hvilket gik over i at jeg begyndte at designe en masse forskellige ting, såsom flyers, plakater og kalendere. Udover dette har jeg igennem mit arbejde med film også udviklet en visuel stil og vil derfor kunne fungere som en kreativ sparringspartner til dit næste projekt.
Jeg har altid elsket film og video og efter jeg fandt ud af, at man rent faktisk kunne gøre sin fritid til en fuldtidsinteresse er det, det eneste jeg er gået efter. Jeg arbejder altid på 110 % når det gælder produktion, og jeg stopper ikke før jeg er fuldstændig tilfreds. En perfektion der udelukkende kommer af, at jeg vil gøre et så godt arbejde som muligt i et felt som jeg elsker. Jeg har fundet mine rødder i Nordjylland og det er her jeg ønsker at slå mig ned i det kulturrige miljø og lave film sammen med andre unge kunstnere.