Liv Oddershede Vangsgaard

Hvem er jeg?

Hey! Mit navn er Liv og jeg er 20 år. Jeg elsker musik og har så længe jeg kan huske elsket at lytte til andre spille og vise deres kunst frem. Udover musikken, har jeg altid elsket at fortælle historier. Både historier som vi kender dem, men også historier gennem tøj, malerier, naturen, mad og meget andet. - Min kulturinteresse er en del af mine gener. Og det er jeg stolt af!

Hvad kan jeg?

Det jeg har lavet mest af, er at afvikle koncerter. Rekruttere frivillige, sørget for entréen med billetter og armbånd. Tjekket ind på kunstnerne, tjekket ind på publikum. Stået i baren og skrålet med, mens jeg langede Thy pilsner over bordet. - Dét jeg kan er at samle folk til events og være med til at give dem en chance for at være med til noget, der virkelig er fedt. Samarbejdet med andre frivillig er noget der er mit hjerte nær. Det føles skønt at løfte i flok.

Hvad vil jeg?

Jeg vil gerne være en del af kultur branchen. Jeg vil gerne være med til at dele min kærlighed til kulturen med andre - om så det er frivillige, gæster eller kunstnerne selv. Om få år regner jeg selv med at have en uddannelse inden for event afvikling, med et særligt fokus på events i musik branchen.