Johannes Søgaard

Hvem er jeg?

Heeej! Jeg hedder Johannes, jeg er 21 år og jeg bor i Aarhus. Jeg kommer fra Herning, hvor jeg bookede og afviklede Frekvens og Frekvenstour (2020,2021) koncerter mens jeg gik på gymnasiet og lavede lysteknik på Fermaten. Efter en masse netværksarrangementer og erfaringsudvekslinger med nye venner i ungemiljøerne og et Moment projektlederkursus var næste sti lagt. Jeg blev involveret i KRAS og inden længe dedikerede jeg en fuldtidsstilling i det. Nu har jeg arbejdet med opkvalificering af dygtige, kreative, nye og gamle venner siden december 2021 og jeg er stadig mindst ligeså nysgerrig!

Hvad kan jeg?

Jeg har lagt den udøvende musik på hylden, men jeg har stadig et par gode øre skruet på, både i højtflyvende, drømmende brainstorms og i vækstlagsmusikbølgerne. Derudover er mine realiserings, struktur og planlægningsbriller tykke som vinduesglas, og jeg nyder at have hele overblikket. Jeg har faciliteret et hav af fede workshops i alskens relevante opkvalificeringsværktøjer for unge mennesker i vækstlaget og sørger for selv at lytte godt med! Min telefonbog er også ved at være skønt polstret! Jeg kan godt lide at sætte dygtige folk i kontakt med hinanden!

Hvad vil jeg?

Jeg går og drømmer om, at den unge kultur kan få dejlige vilkår, plads, opbakning og ressourcer mm. til at nå helt nye og ukendte højder! Jeg vil gerne lege med! Vi ses i kulturen<3