Her kan du se vores mentorkatalog, som består af kunstnere inden for mange forskellige genrer. Når I har søgt om støtte til jeres projekt, og fået det godkendt, kan I af os få tildelt en af disse som mentor/kunstnerisk vejleder. De har 10 timer til rådighed, hvor de kan hjælpe jer. I kan mødes med dem, SKYPE og chatte, bruge dem som sparringspartnere. De kan være en god støtte i forbindelse med, at få jeres projekt til at blive til virkelighed!

Hvad kan en kunstnerisk vejleder?
-hjælpe jer når I løber panden mod en mur
-støtte processen med at lave budget
-støtte jer i forhold til at løfte jeres projekt kunstnerisk
-hjælpe jer med at knytte kontakt til relevante samarbejdspartnere
-være i dialog med jer og hjælpe de gode ideer på vej
-give jer et lille "spark" i en ny retning
-være et godt forbillede