Wilma Walther

Scenekunst

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet lærer og improvisationsskuespiller. De sidste 15 år har jeg optrådt med og undervist i improvisation både i Danmark og i udlandet. Lige nu spiller jeg med improgruppen 3. stop fra Gug og improduoen WilmaMia.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg elsker at undersøge fantasien og kreativiteten sammen med unge. Vi laver en masse øvelser og sommetider optræder vi for hinanden. Jeg har god erfaring med at hjælpe skoler med at sætte forestillinger op, men mine forløb kan lige så godt fungere processuelt, til udvikling af social forståelse og tillid. Jeg er god til at gentænke den klassiske skolekomedie og folde unges potentialer ud, så deres produkt fremstår unikt. Jeg bruger gerne de ideer de unge kommer med og forstører dem og sætter dem ind i en ramme. Jeg oplever at det har stor værdi for de unge og at de tager ejerskab over processen.