Sigrid Moses-Jacobsen

Design, Litteratur, Performance, Scenekunst

Sigrid Moses-Jacobsen
Hvem er jeg?

"Hvordan lytter vi med hele vores krop? Hvordan forbinder vi os med hinanden og verden? Hvordan forholder vi os nysgerrige og modige til rummet imellem os? Og hvordan kan vi øve os i at se verden med nye øjne?" Jeg er uddannet hos det verdensberømte sanseteater El Teatro de los Sentidos i Barcelona og har som performer bl.a. arbejdet med Wunderland og Carte Blanche i Danmark. Derudover har jeg arbejdet med ledelsestræning af diplomater og politikere via Swedish Institute og har derigennem set, hvordan en undersøgelse af sansning og evnen til at forbinde, kan åbne nye mulighedsrum. Pt arbejder jeg på mit tværæstetiske projekt Nordiske Duftspil, som fusionerer sanselig scenekunst med nordiske dufte og poesi, med Claus Meyer som rådgiver. I 2022 er jeg eksklusivt blevet inviteret til at studere hos den japanske duftspilmester Souhitsu Hachiya i Nagoya, som et led i mit arbejde med projektet.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg tilbyder duftspil, for mindre hold af max 9 deltagere ad gangen. Et duftspil kan evt. kombineres med en workshop/undervisningsforløb udi årstidernes dufte og poesi. Jeg tilbyder derudover workshops og undervisning i sansning, kreativitet og historiefortælling mm og er altid klar på at skræddersy et forløb.