Nikoline Asmund Thomsen

Litteratur

Hvem er jeg?

Jeg er en ung kultur- litteratur- og skrivenørd, hvis største passion er at give kærligheden for ord og fortællinger videre til børn og unge. Jeg er tilknyttet Brønderslev Forfatterskole (som jeg selv har gået på af tre omgange) og jeg er underviser i creative writing ved Brønderslev Bibliotek. Jeg har erfaring med at undervise i fiktionsskrivning i alle alderstrin. For mig er creative writing en måde hvorpå, børn og unge kan lære noget om dem selv, hinanden og verden, hvorfor der også i min undervisning er plads til store og små tanker, voldsomme drømme og følelser fra hele farvepaletten.

Hvad kan jeg tilbyde?

I min undervisning er grammatik og genretræk sat i baggrunden og de gode historier sat i forgrunden. Vi finder forfatterens værktøjskasse frem, som indeholder skriveøvelser, kreative processor, idéudvikling, feedback og meget, meget mere. De unge vil efter undervisningen sidde tilbage med hver sin personlige historie. Min undervisning er ikke danskundervisning, hvorfor de unge i højere grad vil få lov til at lege med forskellige udtryk og former. De unge vil afslutningsvis sidde tilbage med hver sin historie. Jeg kan tilbyde skriveundervisning i et par timer eller flere dage, hvorfor tidsrammen er helt op til jer.