Linh Le

Dans, Performance, Scenekunst

Hvem er jeg?

Linh Le er danser, performancekunstner og klimaaktivist. Hun tilbyder workshops i at forbinde sig med andre arter gennem dans, stemme og masker. Sammen med Linh vil I udforske naturen i jeres omgivelser og opdage den artsrigdom, der kan inspirere jer til at skabe nye bevægelser og koreografier ud fra arternes logikker.
Linh er medlem af performance aktivist klimakollektivet Becoming Species, som arbejder med at blive til andre arter og laver performative aktioner i det offentlige rum for at sætte fokus på klima- og biodiversitetskrisen.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg kan tilbyde unge at lære at udtrykke sig gennem non-verbale og abstrakte dansebilleder. Jeg kan give de unge redskaber til at bevæge sig på nye og eksperimenterende måder gennem metoder fra dans, performance og fysisk teater. I min undervisning udvikler vi os i fællesskab, samtidigt med at der er plads til at den enkelte kan finde sit helt eget udtryk. Jeg bruger devising, kompositioner, improvisation, kontaktimprovisation og scores som metoder i min undervisningsform. De unge vil lære at koreografere og bruge metoderne til at udtrykke historier, der giver mening for dem.