Katrine Faber

Landart, Litteratur, Musik, Performance, Scenekunst

image
Hvem er jeg?

Jeg er skuespiller, historiefortæller, sanger, komponist, iscenesætter og elsker at møde verden og mennesker i alle aldre gennem kunstneriske processer. Jeg er uddannet på statsanerkendt skuespillerskole i Italien og har derudover uddannet mig med stemme og musik. Jeg har over 30 års erfaring som udøvende scenekunstner og som underviser og inspirator i utallige sammenhænge. I de seneste år er jeg optaget af gennem kunstneriske undersøgelser at lytte til vores forbindelser og mangel på forbindelser mellem mennesker og alt andet levende på Jorden. Jeg arbejder med dette i det internationale cross art projekt Singing Our Place, som jeg sammen med Teater Viva har initieret i 2015.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg tilbyder børn og unge en legende åben indgang til tværkunstneriske processer, hvor vi gennem teater, krop, musik, lyd, stemmer, fortællinger og installationer undersøger vores liv, menneskene og alt levende.