Kaare Olsen

Litteratur, Performance, Scenekunst

Hvem er jeg?

Digter, og spoken word performer.
Siden 2018 hvor jeg første gang stiftede bekendskab med fænomenet spoken word og konkurrenceformen 'Poetry Slam',
har jeg optrådt i hele landet, til nogle af de største (og mindste) spoken word events.

I 2020 opnåede jeg en 4. plads til DM i poetry slam i Odense, året efter
var jeg vært for DM og i 2022 kvalificerede jeg mig igen til DM, og opnåede en 7.plads

Udover selv at performe spoken word er jeg med-arrangør i foreningen 'Slamfrø' der arrangerer poetry slam i Aalborg og omegn.
Igennem mine kontakter i 'Slamfrø' startede jeg i 2020 med at undervise i Poetry Slam til efterskoler, igennem projektet "Efterskolernes DM i Poetry Slam,
et landsdækkende samarbejde mellem de forskellige danske Poetry Slam foreninger.
Lige siden har jeg, i mange forskellige konstellationer, undervist unge på efterskoler og gymnasier.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg tilbyder undervisning og workshops m.v. inden for poetry slam og spoken word, der som regel er opbygget efter følgende skabelon: 1. Undervisningsoplæg Et oplæg hvor jeg tager udgangspunkt i mine egne tekster, med det formål at fange elevernes interesse. Herefter bruger jeg de tekster eleverne lige har hørt til en gennemgang af de performative og tekstuelle virkemidler og værktøjer som poetry slam gør brug af. Oplægget inkluderer også et par fysiske øvelser der fungerer som brainbreaks og giver mulighed for lige at skifte spor og puste ud, rent mentalt. 2. Skriveøvelser. Når eleverne har fået en introduktion til at skrive og performe poetry slams er det tid til et par skriveøvelser der viser forskellige måder at komme igang med den kreative skrivning. Som udgangspunkt har jeg 3 skriveøvelser der stiger i abstraktionsniveau, for at forberede eleverne på at skrive deres egen poetry slam tekst. 3. Skrive-tid. Mod slutningen af workshoppen får eleverne tid til at skrive deres helt eget poetry slam-digt, med adgang til hjælp og sparring. Eleverne opfordres på forhånd til at bruge den første del af tiden på at udvælge emne, værktøjer og virkemidler og til at bruge den sidste del af tiden på at øve deres performance. 4. En autentisk poetry slam konkurrence, hvor eleverne får mulighed for at afprøve hvordan det er at være poetry slammer, på præcis samme måde som det ville være at stille op til et vaskeægte poetry slam. Under konkurrencen agerer jeg vært. Workshoppen kan selvfølgelig tilpasses til at skulle passe ind i et specifikt tema, m.v.