Jeanette Sætre

Billedkunst

Hvem er jeg?

Jeg er Jeanette Sætre, billedkunstner og har de sidste to år været daglig leder af udstillingsstedet Efter et nyt Minut i Sæby.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg tilbyder en åben og undersøgende tilgang til billeddannelse, hvor målet er en tryg og anerkendende samtale om de kunstneriske eksperimenter vi giver os i kast med. Vi tager udgangspunkt i samtidskunstneres værker, lader os undre, associere og inspirere sammen, med vægt på processen og spørgsmålene der dukker op undervejs. Undervisningen aldersinddeles på den måde, at der kan være noget mere teori for de lidt ældre, dog med primært fokus på de praktiske undersøgelser af materialer og teknikker.