Christine Lund Jakobsen

Litteratur

Hvem er jeg?

Forfatter. Skriver børnebøger og sangtekster. Har udgivet fem bøger, to sangbøger, samt diverse sange. Arbejder derudover med udvikling af kreative og sansebaserede undervisningsforløb, dels som konsulent og dels som udvikler af egne materialer. Tidligere lærer. Har vundet “Årets Danske Børnesang 2011” samt “Humanistisk Samfunds Sangkonkurrence 2018”. To af bøgerne er udvalgt af Kunststyrelsen til “Danish Literary Magazine - for Children and Young Adults” som havende et særligt potentiale for udlandet.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg laver skrivekurser for unge, der tager udgangspunkt i principperne for “Creative Writing”. En workshop vil typisk bestå af en række forskelligartede skriveøvelser - efterfulgt af produktion af et længere stykke tekst, som de efterfølgende skal give hinanden feedback på.