Cecilie Enevold Nielsen

Billedkunst

Hvem er jeg?

Mit navn er Cecilie Enevold Nielsen, jeg er billedkunstner og arbejder primært med grafik. Jeg er uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 2003. Jeg har stået for kreative forløb for børn og unge i forskellige arbejdssammenhænge siden jeg blev færdig som lærer i 2003. (se CV) Jeg har været tilknyttet galleriet Format Artspace siden 2014 og har været medlem af Danske Grafikere siden 2015.

Hvad kan jeg tilbyde?

Et tryk-forløb vil bestå i at lære grundprincipperne ved et grafisk tryk og arbejdsgangen i et grafikværksted. Jeg kan undervise i flg. trykteknikker: Tape-tryk/colografi Linoleum Træsnit Kobbertryk Den enkelte elev kan derefter vælge motiv/trykform udfra egen interesse og få hjælp til at skabe det udtryk, der ønskes. Vi vil gennemgå hvordan man blander forskellige trykformer, eksperimentere med kompositioner og farvekendskab. Vi vil også i et forløb tale om elevernes egne billeder og hvis det er muligt vil vi slutte forløbet af med en udstilling af elevernes værker. Min tilgang er at være igangsætter, bygge videre på barnets/den unges udgangspunkt, opmuntre, give nye idéer, rose, eksperimentere med forskellige materialer og give dem succesoplevelser i arbejdet med billeder/projekter. Jeg vil gerne være med til at skabe et hyggeligt og inspirerende rum, hvor man kan give børn og unge en mulighed for at udvikle deres eget billedsprog.