Den interaktive performers talent #2

Gennem de to års arbejde i Talentlaboratoriets regi, har vi erfaret at den sikreste måde at rekruttere – og ikke mindst fastholde unge – på, er at integrere undervisningen som del af deres vanlige uddannelsesforløb. For hvis de er forpligtet til at tage sig den tid, arbejdet med kunst kræver, vil de også få mulighed for at opleve den verden som åbner sig gennem kunstnerisk fordybelse i mødet med det andet menneske. Så at lave uddannelsesprogrammet i tæt samarbejde med en uddannelsesinstitution er en god mulighed for at finde talent or interaktiv peformance i Nordjylland.

Se afrapporteringen »

Projekt Vækstlag 9000

Projektet har mødt stor opbakning fra Aalborgs kuntneriske vækstlag, og har tiltrukket mange kunstnere og publikummer. Ligeledes har det skabt en mulighed for at udvikle og styrke vækstlaget i Aalborg gennem fortsat arbejde med projektet. Der har været udfordringer i projektets startperiode, i forhold til at etablere et navn, og få skaffet en fast publikumsskare, men dette løste sig da projektet’s mål og visioner blev alment kendt for Aalborgs vækstlag.

Se afrapporteringen »

Drachmann anno 2019

Projekt Drachmann anno 2019 har i særdeleshed bevist, at man kan skabe ny kunst af ældre kunst. Seks skriveglade unge besøgte i efteråret 2019 Skagens Kunstmuseer, hvor de hver valgte et Drachmann-maleri, som de skulle "skrive på". De fik undervisning i at skrive slams, og de endte alle seks ud med nogle stærke slams. Disse blev efterfølgende fremført midt i Drachmann-udstillingen på Skagens Kunstmuseum. For dette projekt var den største udfordring at rekruttere de unge. Vi har lært, at det er vigtigt at være proaktiv og at komme ud og se de unge i øjnene.

Se afrapporteringen »

Aalborg Art Hour - Break the routine

Aalborg Art Hour #1 havde titlen "Break the routine" - og vi synes at vi i de grad fik brudt nogle rutiner blandt elever og kunstnere. Selve afviklingen af eventet forløb lige som vi havde drømt om. Det var godt besøgt hvert sted og kunstnerne tog godt ejerskab over de forskellige performances. Vi har i forbindelse med Art Hour 2020 lagt større vægt på mødet mellem kunstner og elever og har i den forbindelse lagt op til et længere samarbejde. Vores erfaring var, at det krævede et stort stykke benarbejde at få koordineret samarbejdet mellem huse, kunstnere og undervisere, men da der først var etableret en kontakt arbejde alle meget positivt og engagerede ind i projektet.

Se afrapporteringen »

Livshistorier feat. DRAMA-SLAM-RAP

1: Fortæl om en rigtig god oplevelse fra dit liv, og begrund dit valg. 2: Fortæl om en udfordrende oplevelse fra dit liv, og begrund dit valg. 3: Skriv en historie fra eget liv, som du føler dækker et tema der er oppe i tiden. Dette afstedkom mange gode og dybdegående diskussioner, og betroelser, som vi derefter samlede, og skuespillerne begyndte at improvisere over. Vi opstillede forskellige situationer omkring de emner vi havde, og efter hver improvisation, ledet af instruktør, Charlotte, diskuterede vi alle hvilke ting i Improvisationen, der virkede, og hvilke ikke. Meget hurtigt opstod der karakterer, situationer og idéer til færdig forestilling. Vi var alle ret overraskede over hvor nem processen var, og hvor inspirerende og givende den var. Vi fik fra første færd skabt et forum, hvor inspiration, og lydhørhed overfor hinandens idéer var gældende, og det var en virkelig spændende og meget kreativ, og tilfredsstillende proces.

Se afrapporteringen »

Den genbesatte bunker

Den genbesatte bunker - en brugerinvolverende bunkerinstallation Projektet skaber en unikt indblik i hvordan kunstnere arbejder i det offentlige rum med publikumsinvolverende installationer. På en høj skrænt med udsigt over Hirtshals havn ligger et bunkeranlæg, bygget af tyskere under Anden Verdenskrig, som et værn mod de engelske tropper. Disse bunkere, og mange andre langs kystlinjen fra Nordnorge til Sydfrankrig, står i dag forfaldne hen.

Se afrapporteringen »

GENKLANG workshop for eksperimenterende lyd- og performancekunst

Projektet Genklang er gennemført, som et samarbejde imellem kunstnerne Ane Østergaard, Kirsten Pallesen Østergaard og Billedkunstunderviser Thit Wolsgaard Asmussen fra Rebild Kulturskole. De tre skabte sammen med 7 unge piger ”Genklang” som et performativt Kunstprojekt.

Se afrapporteringen »

Hvordan ser klassisk klavermusik ud som teatersport?

Vi forsøgte i år at udvide samspillet, så unge mennesker fra TGK Nord kunne deltage i en masterclass med teater improvisation sammen med fire skuespillere fra Aalborg Teater og vores klassiske pianist inden selve koncerten.

Se afrapporteringen »